
Bådelauget på Orø er en forening, og må kun sælge øl til medlemmer,da den som forening er momsfritaget. Foto: Jesper von Staffeldt.
Som tidligere omtalt på Holbaekonline.dk har der været “Skattejagt” på Orø. Bl.a blev Orø forsamlingshus og Spisestedet Orø kigget efter i sømmene.
Men det har åbentbart været en ret så omfattende skattejagt bl.a har både Havnegrillen og Bådelauget været indblandet. Hos bådelauget skete der, i følge den tidligere formand, følgende: Pinsesøndag – hvor der var mange mennesker – gik en mand ind i bådelaugets hus og spurgte om han måtte købe en øl. Det fik han lov til. I fredags mødte samme mand op på bådelauget og præsenterede sig som medarbejder hos Told & skat. Han ville gerne se momsregnskabet, men det kunne ikke lade sig gøre af to grunde; Formanden var på sejlerstævne i Italien og man havde ikke hverken kasseapparat eller momsregnskab, da man som forening er momsfritaget. Problemet er så bare at man som forening ikke må sælge øl til ikke-medlemmer.
Told & Skat vil nu undersøge sagen nærmere.
Så man må efterhånden konkludere : Orø er en meget fotogen ø.
Læs også: Skat på kontrol på Orø