19. april 2024

To mænd er blevet anholdt efter et indbrud i Crown Foods Askov i Mørkøv i nat.

Klokken 03.13 fik politiet en anmeldelse om, at der netop havde været indbrud hos Crown Foods. En bil med to personer var blevet set tæt på stedet.

Politiet sendte straks to patruljer til stedet, hvor en 31-årig mand fra Hvidovre og en 30-årig mand fra København blev anholdt og sigtet for indbrud.

I bilen fandt politiet bl.a. et baseballbat.

Det vides ikke hvad der evt. er stjålet fra stedet.