22. november 2024

Der var fest og farver da den nuværende bestyrer Clay Green overtog Orø forsamlingshus. Med den nuværende uoverskuelige situation for forsamlingshuset, risikerer man at det bliver Kim Larsens: Om lidt bliver her stille, som skal spilles på forsamlingshusets jukebox. Foto: Jesper von Staffeldt.

Der var fest og farver da den nuværende bestyrer Clay Green overtog Orø forsamlingshus. Med den nuværende uoverskuelige situation for forsamlingshuset, risikerer man at det bliver Kim Larsens: Om lidt bliver her stille, som skal spilles på forsamlingshusets jukebox. Foto: Jesper von Staffeldt.
Forpagteren af Orø Forsamlingshus, Clay Green, har meddelt bestyrelsen, at han vil forlænge sin kontrakt til 8. marts. Den var ellers sagt op med udgangen af denne måned.

Det er den usikre situation omkring forsamlingshusets fremtid, der har fået Clay Green til at bede om, at få forlænget kontrakten. Han sendte en e-mail til bestyrelsen for en uge siden, men har, efter hvad Holbaekonline.dk har fået oplyst, endnu ikke fået noget svar.

Ny forening klar til at overtage forsamlingshus
Holbæk Kommune ønsker, som vi tidligere har skrevet, at sælge forsamlingshuset for 1 krone. Både den nuværende bestyrelsen og Clay Green ønsker at overtage forsamlingshuset, dog ikke sammen.

Derfor er en ny kulturel forening ved at blive dannet på Orø, som vil bakke op om Clay Green som forpagter. Foreningen er ved at blive anmeldt til cvr-registret, SKAT og Holbæk Kommune.

Clay Green fortæller til Holbaekonline.dk, at hvis han fortsætter, vil den nye forening klare udgifterne til den tiltrængte renovation af taget m.m., så kommunen ikke får nogen udgifter.

Se også: Web-TV: Orø Forsamlingshus 2012

Læs også: Clay Green, Orø Forsamlingshus: Er jeg købt eller solgt

Tema: Orø Forsamlingshus’ fremtid

1 thought on “Ny forening bakker op om Clay Green som forpagter

  1. Til de ø-boere som synes, at vi skal fortsætte med at have et familiespisested, hvor vi kan tage børn og børnebørn med – Bak op omkring Forsamlingshuset og Clay !!!!!!

    Dét at bruge forsamlingshuset udover blot spisested – men også til kulturelle arrangementer er jo bare de rene Bonus-point.

    Så vi må håbe, at vi allesammen kommer ud af vinterdvalen, før det er forsent og den nuværende bestyrelse har gjort Forsamlingshuset til et rent nøglehus = lukning af stedet !

Comments are closed.