Stor skuffelse. IsRosen åbnede ikke i dag kl 14 som lovet.
Der stod mange forventningsfulde unge klar med ishockeystave, og man kunne se skuffelsen brede sig, da de fik besked på, temperaturen var for høj til at vandet kunne fryse til is. Sidesporet, som stod for arrangementet, burde have været lidt tidligere ude med at indvielsen var aflyst, mente mange af de fremmødte unge.
Aflysningen fremgår af foreningen Sidesporets hjemmeside, mens der f.eks. ikke er hængt plakater op om aflysningen ved skøjtebanen.
Aflysningen betød også, at der hverken var skøjteprinsesseshow eller trylleri.
Julemanden forsøgte dog, at sprede lidt glæde, da han trods aflysningen alligevel mødte frem og delte slik ud til de fremmødte og skuffede børn.
IsRosen forventes tidligst at blive åbnet torsdag eller fredag i den kommende uge.