23. november 2024

L.O.C. havde USO med på scenen på Elværket lørdag aften. Mobil foto indsendt af Christian H.

L.O.C. havde USO med på scenen på Elværket lørdag aften. Mobil foto indsendt af Christian H.

Det var en glad L.O.C. der lørdag aften indtog scenen på Elværket.

Forinden havde han vundet hele to priser ved Danish Music Awards i Forum i København. Han fik prisen for Årets Danske Urbanudgivelse for albummet ‘Libertiner’ og Årets Danske Musikvideo for videoen til nummeret ‘Ung for evigt’.

Så da den århusianske rapper ankom til Elværket efter prisoverrækkelsen, blev han taget godt imod af et feststemt publikum.

Og fest var præcis det, der blev leveret fra scenen. L.O.C. fik gav publikum alt det der kunne ønskes – og lidt til. Han havde nemlig rapperen USO med på scenen.

Liam O’Connor, som er hans borgerlige navn, var også selv ovenud tilfreds med aftenen:

– Tak til feststemte Holbæk! En sindssyg fed fornøjelse at afslutte en mindeværdig dag i jeres selskab!, skriver L.O.C. på sin Twitter profil.

Har du billeder fra koncerten? – så send dem til os på tip@holbaekonline.dk