29. marts 2024

Rishøjs Mads Villadsen har netop sendt bolden ind i NVFCs mål til 0-1. Foto: Rolf Larsen.

Rishøjs Mads Villadsen har netop sendt bolden ind i NVFCs mål til 0-1. Foto: Rolf Larsen.
Cheftræner Thomas Maale havde inden søndagens kamp udtryk ønske om en sejr. Men det kunne holdet ikke levere.

Nordvest FC tog søndag eftermiddag imod Rishøj på Holbæk Stadion. De to hold lå inden kampen tæt i det samlede resultat, kun adskilt af et enkelt point.

Det starter sådan set meget godt for NVFC, som allerede efter 6 minutter får et anstændigt forsøg på Rishøjs mål. Desværre for de lilla-klædte, så har Rishøjs målmand Steffen Fasting set bolden komme og tager den uden problemer.

Der bliver spillet en hel del på midtbanen, og først i 16. minut kommer det næste forsøg, denne gang fra Rishøj. Men ligesom sin kollega, så har NVFC målmand Nicklas Dannevang set bolden komme og tager den. Et par minutter efter forsøger NVFC sig i modsatte ende, men bolder går tæt forbi målet.

Et par forsøg mere til begge hold bliver det til, inden Rishøjs nr. 11 Mads Villadsen sender bolden i mål med et hovedstød efter et flot indlæg i 40. minut. Dermed kom gæsterne foran 0-1.

Som så mange gange før, så får målet Nordvest-spillerne til at oppe sig og efter to minutter sender Mads Lundsteen bolden i Rishøj-nettet og udligner dermed til 1-1.

Det er også resultatet ved pausen.

Da de to hold kommer ud til 2. halvleg har begge hold skruet op for tempoet. Tempoet er så højt, at en Rishøj-spiller er tæt på at lave selvmål, da han laver en tilbagelægning til målmanden med hovedet. Det får målmand Steffen Fasting til at blive sur og skælde højlydt ud på spilleren.

I 54. minut sender Nordvest FC et velplaceret langskud afsted mod Rishøj-målet, men igen er målmanden på plads og NVFC må nøjes med et hjørne, som de dog ikke får noget videre ud af.

Ni minutter senere, ender et hurtigt opspil fra egen banehalvdel, med at Rishøjs nr. 17, Rene Maahr sender bolden ind i nettet bag Nicklas Dannevang. Gæsterne er dermed foran igen, 1-2.

I 76. minut har Nordvest FC chancen for at udligne, da holdet får frispark foran Rishøjs mål. Men chancen udnyttet ikke, i stedet drøner bolden forbi målet.

Det sidste kvarters tid byder ikke på de store muligheder for hverken hjemmeholdet eller gæsterne. Det meste af spillet foregår ved at de skiftes til at løbe frem og tilbage med bolden, uden afslutninger mod mål.

Det mest dramatiske højdepunkt sker i 82. minut, da Nordvest FCs målscorer, Mads Lundsteen, får et gult kort efter at have tacklet en Rishøj-spiller.

Kampen ender 1-2 til Rishøj.

Se også: Slideshow: Nordvest FC mod Rishøj BK

Kampens mål:

40. minut Mads Villadsen, Rishøj (0-1)
42. minut Mads Lundsteen, Nordvest FC (1-1)
65. minut Rene Mahr, Rishøj (1-2)