Tirsdag eftermiddag kom Trygfondens LivredderPatrulje på besøg på stranden i Holbæk Havn.
Sommeren var for alvor kommet til Holbæk, med både sol og varme, så man næsten følte sig hensat til den legendariske Bondai Beach i Australien, der også er kendt for sine livreddere.
LivredderPatruljen var dog mere jordnær og gav gode råd om badning, fremviste udstyr og ikke mindst snakkede med især de mange børn, som nysgerrigt kiggede på mens livredderne fortalte om badesikkerhed og førstehjælp.
Livredderne viste også, hvordan man giver hjertemassage og det var der flere børn, som gerne ville prøve.
Web-TV:LivredderPatruljen på besøg i Holbæk
De fem baderåd:
1. Lær at svømme
2. Gå aldrig alene i vandet
3. Læs vinden og vandet
4. Lær stranden at kende
5. Slip ikke børnene af syne