29. marts 2024

Medieselskabet Nordvestsjælland A/S fyrer redaktionelle medarbejdere. Foto: Rolf Larsen.

vigende oplagstal og læserflugt får nu Medieselskabet Nordvestsjælland A/S til at starte et nyt dagblad i stedet fro Venstrebladet og Kalundborg Folkeblad. Foto: Rolf Larsen.

Medieselskabet Nordvestsjælland A/S, der udgiver Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad vil nu forsøge at kapre nye læsere ved at sende et helt nyt dagblad på gaden.

Ifølge nordvestnyt.dk, som også udgives af Medieselskabet Nordvestsjælland A/S skal det nye dagblad erstatte Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad og dermed dække hele Nordvestsjælland.

Beslutningen blev taget i går af selskabets bestyrelse og den skal nu godkendes på selskabets generalforsamling i begyndelsen af maj.

– Vi skal have fat i nye læsere tillige med, at vi fastholder dem vi har, siger bestyrelsesformanden for Medieselskabet Nordvestsjælland A/S Anders Kloppenborg til Nordvestnyt.dk.

Bestyrelsesformanden mener, at der fortsat vil være behov for et papirbaseret dagblad.

Holbæk Amts Venstreblad har i de senere år haft stor tilbagegang både i antallet af abonnenter og antallet af læsere.