26. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 50-årig mand fra Svinninge mistede bevidstheden, da han tirsdag aften blev påkørt af en bilist.

Ulykken skete kort efter klokken 20 da en 65-årig mand fra Store Merløse kom kørende i bil ad Ringstedvej i Svinninge. Ved T-krydset for enden af vejen ved Hovedgaden blev den 65-årig blændet af solen og da han satte igang for at svinge til højre, overså han cyklisten, som kom kørende i samme retning, og påkørte ham.

Cyklisten væltede ved påkørslen og mistede kortvarigt bevidstheden. En ambulance var hurtigt fremme og tilså manden, som i mellemtiden var kommet til sig selv. Han blev kørt til skadestuen til undersøgelse, som viste at han ikke havde pådraget sig alvorlige skader.

Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsuheldet, og den 65-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.