Guld til Holbæk-svømmer ved Irish Summer Nationals

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen


Der var guld til Amalie Søby Mortensen fra Holbæk Svømmeklub ved Irish Summer Nationals, som blev afholdt fra onsdag til søndag.

Lørdag deltog hun i 4×200 fri. Holdet bestod udover af Amalie Søby Mortensen, der svømmede i tiden 2.03.16 af Line Jørgensen Bruun, Mia Steen Duus og Helena Rosendahl Bach. Med en samlet tid på 8.13.03 vandt det danske hold i et forrygende opgør med det tyske landshold efter at have været bagud indtil det sidste, hvor Helena Rosendahl Bach svømmede forbi den tyske pige hun ellers var omkring 5 sekunder efter inden hun startede sin tur.

Søndag var Amalie Søby Mortensen også i aktion i 4×100 HM her svømmede hun crawl i tiden 56.69, mens Caroline Erichsen svømmede ryg 1.04,21 – Mia Steen Duus bryst i tiden 1.11,74 og Cecilie Wiuff fly i tiden 1.00,96. Samlet tid blev 4.12,01. Hvilket gav en 2. plads efter det tyske hold, som svømmede i den samlede tid 4.05.63.

Det blev til en 2. plads efter Tyskland for Amalie Søby Mortensen og resten af det danske 4×100 HM mix hold, ved konkurrencen torsdag aften. Udover Amalie Søby Mortensen, som svømmede crawl i tiden 0.56.65, bestod holdet af Kevin Witt Christensen på ryg, Frederik Rindshøj bryst og Caroline Erichsen fly. Den samlede tid blev 3.57,21

Kilder: Swminnews.dk og Live-timings-sminireland.ie

Skriv et svar