78-årig bilist endte i grøften

En 78-årig mand blev torsdag formiddag kørt til sygehuset efter et færdselsuheld på Nykøbingvej i Holbæk.

Politiet og redningsmandskab blev kort før klokken 10 kaldt ud til uheldet.

Den 78-årige mand fra Holbæk, der var fører af bilen, skulle reddes ud af bilen og blev kørt på sygehuset med brækkede knogler. Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var han dog efter omstændighederne ok.

Uheldet skete, da den 78-årige mistede herredømmet over bilen. Bilen kørte i græsrabatten og endte i grøften.

Nykøbingvej var spærret i ca. 30 minutter, mens politi og rednignsmandskab arbejdede på stedet.

Skriv et svar