Tricktyve stjal pung fra kunde i Netto

Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 68-årig kvinde kontaktede torsdag politiet og fortalte, at hun tirsdag eftermiddag fik stjålet sin pung, mens hun var ved at købe ind i Netto på Spånnebæk i Holbæk.

Tyveriet skete omkring kl. 14.30.

Den 68-årige har forklaret politiet, at tre kvinder gik meget tæt på hende og på et tidspunkt gav hende et lille skub. Herefter gik kvinderne hurtigt ud af butikken, og den 68-årige opdagede, at hun havde fået stjålet sin pung.

Hun løb efter de tre kvinder sammen med et vidne, hvorefter kvinderne smed den stjålne pung fra sig og løb videre. Det hjælpsomme vidne kørte i en bil efterfølgende rundt for at lede efter kvinderne.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at videoovervågningen i butikken viser, at den ene af de tre kvinder havde taget den 68-åriges pung.

Kl. 1004 anmeldte en 68-årig kvinde fra Holbæk, at hun tirsdag d. 160118 kl. ca. 1430 var på indkøb i supermarkedet Netto, hvor tre kvinder gik meget tæt på hende og på et tidspunkt gav hende et lille skub. Herefter gik kvinderne hurtigt ud af butikken, og den 68-årige opdagede, at hun havde fået stjålet sin pung. Hun løb efter de tre kvinder sammen med et vidne, hvorefter kvinderne smed den stjålne pung fra sig og løb videre. Det hjælpsomme vidne kørte i en bil efterfølgende rundt for at lede efter kvinderne, hvoraf den ene ifølge videoovervågning i supermarkedet havde taget offerets pung.

De tre mistænkte kvinder beskrives som:

A: Kvinde, Nordeuropæisk af udseende, 37-43 år, 170-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Rødblond hårfarve, Iført: Grå hue, frakke, lange bukser;

B: Kvinde, Romansk af udseende, 18-22 år, 168-172 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Lysebrun hudfarve. Ligner person C, Talte: Dansk med accent, Iført: Jakke og lange bukser; og

C: Kvinde, Romansk af udseende, 18-22 år, 168-172 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Ligner person B, Talte: Dansk med accent.

Skriv et svar