Mand i regnvejr fik kvinde til at kontakte politiet

Modelfoto: MichaelGaida / Pixabay
Det regnede voldsomt fredag formiddag og klokken 11.09 ringede en 52-årige kvinde til politiet fordi hun undrede sig over, at en mand havde stået i regnvejret i ca. en time.

Manden stod på Vestre Havneplads i Kalundborg.

Kvinden fortalte, at manden stod afventende og kiggede meget i retning mod den bygning, hvor hun arbejdede.

Politiet kørte ud til stedet og fik da også kontakt til manden i regnvejret. Der var tale om en 31-årig mand fra St. Merløse, som blot stor og ventede på at kunne komme hjem.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at manden forinden havde været til køreprøve, men om det var mangel på et køretøj til hjemturen eller et dårligt resultat fra køreprøven, som var årsagen til hans venten i regnvejret, melder historien ikke noget om.

Skriv et svar