Biltema åbner den 29. august

Nu varer det ikke så længe – den 29. august slår Biltema dørene op. Foto: Rolf Larsen.
Ventetiden har været lang for Biltema-fans, men nu varer det ikke så længe, som det har gjort.

For nogen er det nærmest som jul, at tage i Biltema og handle. For andre, er det blot endnu en stor forretning med lave priser på alt fra computertilbehør til bådudstyr – og næsten alt andet der i mellem.

Biltema har været længe under vejs og ramt nogle bumb, siden det for tre år siden blev annonceret, at kæden ville åbne et nyt varehus i Holbæk. I 2015 var man sikre på, at man allerede i sommeren eller efteråret 2016 kunne åbne med to separate varehuse på samme sted på hver 2000 kvadratmeter – et med tilbehør til biler og motorcykler og et med udstyr til jagt, fiskeri og camping. Så blev åbningen udskudt til første kvartal i år. Men sådan gik det som bekendt heller ikke.

Men nu har Biltema meldt ud, at forretningen på Frejasvej 2 åbner den 29. august. Det fremgår af Biltemas hjemmeside.

I maj måned var der speed-dating for interesserede mulige medarbejdere, ligesom der også har været annonceret efter medarbejdere og selve bygningen med det store Biltema-skilt på facaden har stået færdig henover sommeren og i går var man i gang med at asfaltere den store parkeringsplads. Inde i bygningen er man også i fuld gang med at gøre klar til åbningen.

Skriv et svar