26. april 2024

Jonas Bengtson, med nr. 18 på ryggen, udligner til 1-1. Foto: Rolf Larsen.

Jonas Bengtson, med nr. 18 på ryggen, udligner til 1-1. Foto: Rolf Larsen.
Jonas Bengtson, med nr. 18 på ryggen, udligner til 1-1. Foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&I klarede på egen hånd, at smide sejren væk, da holdet søndag mødte Avarta på Holbæk Stadion.

Gæsterne kom bedst fra start, da Daniel Andersen i 15. minut sendte bolden forbi Holbæks målmand Nicky Jensen til 0-1.

På trods af gæsternes føring, så fik Holbæk lagt et godt pres og havde i de efterfølgende minutter et par chancer, som dog ikke blev til noget. Heller ikke da Avarta efter godt 25 minutters spil havde fået skudt bolden frem og tilbage mellem spillerne foran Holbæks mål og Holbæk svarede igen med et hurtigt spil op ad banen, lykkedes det hjemmeholdet, at vende et godt spil til mål.

Spillet bølgede frem og tilbage over banen i resten af første halvleg, uden at nogen af holdende fik scoret.

Efter pausen lagde Holbæk ud med et godt pres på modstanderne og det resulterede i, at Jonas Bengtson efter fem minutters spil i 2. halvleg udlignede til 1-1. Fem minutter efter havde han igen chancen, da han var mere eller mindre alene med Avartas målmand, men bolden sad lige i målmandens hænder.

Begge hold havde chancer i det efterfølgende kvarters tid, flest havde dog Holbæk, men de afsluttende skud mod mål var for upræcise.

I tillægstiden havde Holbæk en kæmpe mulighed for at bringe sig foran, og hive sejren hjem, da de tilkendes et frispark tæt på feltet. Men igen var sparket for upræcist og bolden endte med at gå forbi målet.

Dermed endte kampen uafgjort 1-1 og Holbæk må nøjes med et enkelt point til den samlede stilling i 2. division, pulje 1.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.