Holbæk for 70 år siden: Dramatisk flystyrt

Det var et britisk Halifax-fly som dette, der blev skudt ned øst for Holbæk.
Det var et britisk Halifax-fly som dette, der blev skudt ned øst for Holbæk.
Under anden verdenskrig blev adskillige fly set hen over Danmark: Nogle havde været på bombetogt hen over Tyskland og var blevet ”vingeskudt” af det tyske antiluftskyts eller jagerforvar og humpede nu hjem over Danmark, andre allierede fly havde direkte missioner i Danmark i form af f.eks. at nedkaste miner i de danske farvande, bombning af fabrikker eller nedkastning af våben til modstandsbevægelsen.

Det var den meget erfarne Luftwaffepilot,  Werner Husemann, der skød det engelske bombefly ned. Han havde 34 luftsejre, og bar om halsen det tyske ridderkors.
Det var den meget erfarne Luftwaffepilot, Werner Husemann, der skød det engelske bombefly ned. Han havde 34 luftsejre, og bar om halsen det tyske ridderkors.
Et engelsk Halifax bombefly fløj natten mellem d. 13 og 14. februar hen over Danmark, men blev allerede spottet ved Vestkysten af det meget effektive tyske radarovervågningssystem og tyske natjagere blev sendt i luften for at forfølge bombeflyet. Et natjagerfly af typen Junckers fik ramt på det engelske bombefly øst for Holbæk by, af den 7 mand store besætning, blev to dræbt ved nedskydningen, fem landede uskadte, hvoraf 3 kom til Sverige af forskellige ruter, mens to senere blev arresteret på Holbæk sygehus og herefter blev sendt i tysk krigsfangelejr.

Her 70 år efter de dramatiske begivenheder fandt sted kom to af piloterne på besøg under mere fredelige omstændigheder, og i går var to de to ældre herrer på bustur sammen med ca 150 interesserede englændere og danskere, en bustur arrangeret af Holbæk museum, ud til de steder hvor begivenhederne fandt sted.

De to besætningsmedlemmer hedder Jim Petre og Peter F. Andrews ”Andy”, den førstnævnte var så heldig at komme til Sverige i en båd med så prominente danskere som skuespillerne Bodil Kjer, Ebbe Rode og Mogens Wieth. Bodil Kjers udseende gjorde et meget stort indtryk med Jim Petre, som her på nedenstående video taler utroligt meget om hendes skønhed, og det blev ikke sidste gang de så hinanden. Se videoen i HD-kvalitet, men bær over med den ikke alt for gode lydkvalitet, idet en af mikrofonerne drillede

5 thoughts on “Holbæk for 70 år siden: Dramatisk flystyrt

Skriv et svar