26. april 2024

Torsdag morgen blev en 73-årig mand vækket, da en varebil kørte ind i hans hus på Tølløsevej i Ugerløse.

Varebilen, der blev ført af en 31-årig mand fra Skælskør, var kommet ud i rabatten og herefter mistede den 31-årige herredømmet over varebilen, som kurede sidelæns ind i et hus, som lå tæt på vejen.

Ved sammenstødet styrtede et hushjørne sammen og på den anden side af væggen lå den 73-årige husejer i sin seng. Han fik en mursten i hovedet, men slap med en mindre flænge i panden.

Den 31-årige fører af varebilen slap uskadt fra uheldet.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, og redningsberedskabet sørgede for afstivning af den 73-årige hus.