26. april 2024

To mænd blev i går sigtet for ulovligt fiskeri.

Politiet fik ved 16.30-tiden i går en anmeldelse om, at der stod to mænd og fiskerede fra Munkholmbroen. Det er ikke tilladt på denne årstid, så politiet kørte ud til broen, hvor betjentene traf to mænd på 32 og 36 år fra Frederikssund.

De to lystfiskere kunne heller ikke fremvise et gyldigt fisketegn, så de blev sigtet for ulovligt fiskeri og kan nu forvente at få en bøde.