1. maj 2024

Ordførende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson: - Vi er ikke som de andre. Foto: Sparekassen Sjælland.

Ordførende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson: - Vi er ikke som de andre.  Foto: Sparekassen Sjælland.
Ordførende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson: – Vi er ikke som de andre. Foto: Sparekassen Sjælland.
Sparekassen Sjællands ordførerende direktør vil ikke anbefale den nye aktie til folk, som kun ser på profit og han er opmærksom på den kritiske bevidsthed der er hos forbrugerne efter finanskrisen.

Sparekassen Sjælland vil droppe garantmodellen og i stedet være et aktieselskab.

– Det, vi vil, er at skabe et alternativt aktieselskab – et aktiefællesskab hvor vores samfundsansvar og kundernes tryghed kommer før størrelsen af bundlinjen. Og hvor kunderne fortsat er og føler sig værdsatte. Vi er til for kunderne. Ikke omvendt. Der er naturligvis ikke noget galt med at tjene penge. Det skal vi også i sparekassen fremover. Men vi nægter at gøre det for enhver pris med et stift blik på bundlinjen. Og slet ikke på bekostning af vores kunder og fællesskabet alene for profittens skyld, siger ordførende direktør Lars Petersson.

I et brev til garanterne har Lars Petersson sammen med bestyrelsesformand Thomas Kullegaard skrevet, at man i aktieselskabet vil sige siger nej til bonusordninger og aktieoptioner til ansatte, bestyrelse og direktion. Noget som ellers er meget udbredt i pengeinstitut-verden.

– I kølvandet på finanskrisens ødelæggelser oplever vi en tiltagende kritisk bevidsthed, som medfører, at pengeinstitutternes værdigrundlag betyder stadig mere. Kombineret med en øget mobilitet, hvor flere overvejer at skifte pengeinstitut, er der et marked for ”den nye sparekasse”, der netop slår sig op på nærhed – både lokalt og digitalt – og et regionalt og lokalt samfundsansvar, siger Lars Petersson.

– Vi etableres altså ikke som et aktieselskab med det formål at tiltrække aktionærer, der alene fokuserer på afkast, men i lige så høj grad fokuserer på bæredygtig og etisk ansvarlig-hed. Med det som afsæt vil aktier i ”den nye sparekasse” være en alternativ og attraktiv mulighed for investering, understreger Lars Petersson.

Selvom flere og flere bruger netbank og andre digitale løsninger, så fortsætter Sparekassen Sjælland med at gå mod strømmen og åbne filialer.

– Vi er ikke som de andre. Vi lukker ikke filialer på stribe. Vi har netop åbnet endnu en ny filial på Amager og er på vej med en ny filial på Østerbro. Vi satser fortsat på vores strategiske udvikling af filialnettet i hovedstadsområdet, hvor vi har overvejelser om at etablere et filialnet i de københavnske forstæder. Samtidig er vi tæt på at realisere en ny digital dimension i sparekassen. Sideløbende trimmer vi både omkostninger og de faglige og menneskelige kompetencer, der retter sig mod fremtidens lokale og digitale sparekasse-univers, siger Lars Petersson, der stadig ønsker at sparekassen er tilstede lokalt og kunderne mødes ansigt-til-ansigt.

Lars Petersson mener, at en aktie i “den nye sparekasse” betyder medejerskab for alle til ideen om at skabe et stabilt og stærkt alternativ i den finansielle sektor. Hvor sparekassen siger nej til at stor-aktionærer og kapitalfonde kan få afgørende indflydelse på sparekassens drift, og hvor for-målet kommer før størrelsen af overskuddet på bundlinjen.

– De investorer, der alene fokuserer på størrelsen af afkastet, skal nok ikke investere i en sparekasseaktie. Men for de mange, der ønsker at være medejere af et bæredygtigt pengeinstitut, ligger det måske lige for at investere i fremtidens sparekasse. Vi tror på, at vores aktiefællesskab skaber langt større værdi – også for aktionærerne, slutter Lars Petersson.

Begrundelsen for at omdanne Sparekassen Sjælland til et aktieselskab, skal findes i nye EU-regler, som gør det svært at fortsætte med den gamle og velkendte “garantmodel”.

Læs også: Sparekassen Sjælland vil være aktieselskab