26. april 2024

Sine Agerholm stopper som gruppeformand for Socialdemokraterne i Holbæk Byråd. Foto: Rolf Larsen

Måske kan Sine atter få smilet frem, hvis Socialdemokratiet  bliver inddraget i den kommende konstituering.  Foto: Rolf Larsen
Måske kan Sine atter få smilet frem, hvis Socialdemokratiet bliver inddraget i den kommende konstituering.
Foto: Rolf Larsen
Socialdemokraternes spidskandidat ved det netop overståede kommunalvalg Sine Agerholm, havde svært ved at smile på valgnatten.

Sine Agerholm og partiet havde brugt de fleste kræfter og resourcer på at promovere hende som partiets ‘dronning’ i håb om at gentage successen fra valget i 2009, hvor hun opnåede et højt personligt stemmetal. Alle plakater promoverede Sine Agerholm, mens partiets andre kandidater var forvist fra elmasterne og måtte ‘nøjes’ med flyers og annoncer.

Strategien bar delvist frugt. Sine Agerholm fik næstflest stemmer med 4.502 personlige stemmer mod Søren Kjærsgaards (V) 4.870 personlige stemmer og Socialdemokraterne gik kun en smule tilbage i forhold til sidste kommunalvalg.

Alligevel var valget i sidste uge et personligt nederlag for Sine Agerholm. Det kunne aflæses direkte i hendes ansigt på valgnatten, da det ved 1-tiden stod klart, at hun ikke ville blive ny borgmester i Holbæk Kommune.

Valgnattens forhandlinger koncentrerede sig næsten udelukkende om hvordan den blå koalition kunne fortsætte.

Emrah Tuncer (B) ville under ingen omstændigheder pege på John Harpøth (DF) som borgmester, og selv om denne naturligvis kæmpede for selv at blive borgmester, så var resultatet næsten givet på forhånd:

Det var kun Sine Agerholm, som prydede Socialdemokraternes valgplakater. Foto: Rolf Larsen.
Det var kun Sine Agerholm, som prydede Socialdemokraternes valgplakater. Foto: Rolf Larsen.

Søren Kjærsgaard ville fortsætte som borgmester.

Teoretisk kunne John Harpøth være blevet borgmester med stemmer fra S og EL, men allerede ved den store valgdebat på Elværket to dage inden valget begyndte Sine Agerholm og Karen Thestrup (EL) at få kolde fødder til denne mulighed. Efter hvad Holbaekonline.dk har erfaret, var der store dele i både Enhedslistens og Socialdemokraternes bagland, som var imod at pege på en person fra Dansk Folkeparti som borgmester. Desuden havde John Harpøth inden valget sagt, han ligesom de øvrige borgerlige spidskandidater ville pege på en borgerlig borgmester.

På valgnatten så det derfor ud til at socialdemokraterne ville få yderligere 4 års politisk ørkenvandring.

Men klokken 02.41 kom Søren Kjærsgaard frem fra forhandlingerne med de borgerlige pariet og fortalte, at Venstre, Dansk Folkeparti, De radikale og De konservative var blevet enige om at han skulle fortsætte som borgmester, desuden skulle Emrah Tuncer fortsætte som formand for Kultur og Fritidsudvalget, John Harpøth blev 1. viceborgmester og den konservative Michael Suhr fik formandsposten for Demokratiexperimentarien.

Men mere havde man ikke bestemt. For rakte en hånd ud til Socialdemokraterne og sagde bl.a.:” Der har været signaler fra Socialdemokratiet om et bredere samarbejde og det har vi valgt at afsøge ved ikke at besætte alle udvalgsposter….”

Afsøgningen af disse samarbejdsmuligheder skulle så ske inden for den nærmeste uge.

Nu er denne uge gået, men i følge Steen Klink (A) var der i går ikke faldet noget på plads. Udtrykket “Noget på plads” dækker over hvilke formandsposter det blå flertal kan tilbyde socialdemokraterne. Det har især været John Harpøth som har presset på at få et samarbejde med det næststørste parti i det kommende byråd, mens en del Venstrefolk har været mere tøvende og mener at det ville være mere naturligt at venstre, på grund af fremgangen ved valget, skulle gøre krav på flere udvalgsposter.

En interessant og indflydelsesrig formandspost ville være posten som formand for børn og unge, som nu bliver ledig efter SF forsvandt ud af byrådet.

Tilsyneladende er det ny byråd blevet mere blå efter valget, men også kun tilsyneladende: Liberal Alliance og SF er forsvundet, og SF blev af mange beskyldt for at være mere blå en godt er, for et såkaldt rødt parti. I det nye byråd vil Dansk Folkeparti sidde som tungen på vægtskålen og kan derved med større vægt gøre sine synspunkter gældende.

Flere valgforskere har i udsendelser på bl.a. DR2 kaldt DF for de blå socialdemokrater og påvist at dette parti har mere tilfælles med Socialdemokratiet end Venstre, så det bliver spændene at se hvilken politik der fremover vil blive ført i Holbæk Byråd.