Kørte galt i rundkørsel: Sigtet for spirituskørsel

Politiet har anholdt og sigtet en 24-årig mand fra Holbæk for spirituskørsel.

Anholdelsen skete ved 4-tiden lørdag morgen efter den 24-årige var kørt galt i rundkørsel Roskildevej-Nygårdsvej i Vipperød. Ved uheldet kom den 24-årige til skade, så politiet kørte ham på skadestuen til behandling for et muligt brud på armen. Og mens han var på sygehuset tog lægerne en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var der ikke andre trafikanter impliceret i uheldet.

Politiet afventer nu resultatet af analysen af blodprøven.

Leave a Reply