Knallertkører onanerede foran kvinde

Tirsdag morgen blev en 36-årig kvinde fra Mørkøv udsat for blufærdighedskrænkelse.

Kvinden kom kort før klokken 06.30 gående på Ny Bjergbyvej ved Stigs Bjergby, da hun blev overhaldet af en mandlig knallertkører. Kort efter standsede knallertkøreren og trak sine bukser ned og begyndte at onanere med fronten mod den 36-årige kvinde.

Kvinden og sin mobiltelefon frem for at ringe til politiet og i det samme kom en bil kørende forbi, hvilket fik knallertkøreren til at vende om, trække bukserne op og køre fra stedet.

Knallertkøreren blev beskrevet som: mand, 25-35 år, ca. 175 cm høj, tæt bygget, iført sort integralhjelm med klart visir, mørkeblå jakke, mørke joggingbukser med elastik i taljen. Han kørte på en sort, ældre knallert, der lignede en Puch Maxi, meget skinnende chrom-udstødning, diverse chrom-/metal-ting på knallerten, meget ”sløv” knallertlyd og meget langsomt-kørende, ingen nummerplade monteret.

Den forbikørende bil blev beskrevet som en bordeaux metalfarvet, nyere 4-hjulstrækker af SUV-typen, muligt af mærket Nissan, ført af en kvinde. Politiet ledte efterfølgende efter knallertkøreren uden at finde ham.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der kan give oplysninger til identifikation af knallertkøreren, ligesom politiet gerne vil i kontakt bilisten, der kørte forbi på gerningstidspunktet. Kontakt politiet på tlf. 114.

Skriv et svar