Læserbrev: Fjernvarmegælden der blev (op)fundet

Holbaekonline.dk har modtaget dette læserbrev:

Fjernvarmegælden der blev (op)fundet

Direktør Susan Münster, Holbæk Forsyning, skriver den 2. november et debatindlæg i Nordvestnyt, der er interessant, forsonligt og sine steder imødekommende overfor de spørgsmål, som brugere af varmeforsyningen har rejst her på siderne.

Varmeforeningen har læst og modtaget Susan Münsters debatindlæg i den ånd. Vi ønsker dog at kaste lidt mere lys over debattens centrale spørgsmål. Altså hvordan hver husstand i St. Merløse Varmeværk er endt med et udestående på 36.000 kroner i aktieselskabets regnskab.

Da Store Merløse Varme A/S blev stiftet med virkning fra januar 2010 var gælden i det gamle værk afdraget. Åbningsregnskabet for det ny aktieselskab oplyste imidlertid, at brugerne kun delvist havde afdraget det tidligere værk. Brugerne manglede pludselig at afbetale12.2 millioner kroner svarende til 36.000 kroner pr. husstand. Beløbet er ganske kort fortalt opstået ved en fantasifuld opvurdering af ledningsnettets værdi i åbningsregnskabet for det ny varmeværk. Det er den tryllekunst – og altså beløbet på de 36.000 kroner pr. hus, som de seneste læserbreve handler om. Mona og Bent Blendstrup hævder i deres læserbrev af 2. november, at der er tale om at stjæle fra brugerne.

For at forstå at der er tale om tryllekunst eller slet og ret tyveri, kræver det indsigt i, hvordan regnestykket mellem varmeværk og kunderne – altså brugerne – ser ud. I korte træk er det sådan, at varmebrugerne afbetaler værket og betaler alle omkostninger til varmeproduktion gennem varmepriserne (taksterne). Afbetalingen kaldes afskrivninger, og omkostningerne er halm, olie, lønninger, administration mv. Ved årets start lægges et budget, der viser hvor meget, der skal opkræves hos brugerne. Budgettet medfører altså
taksterne. Derfor er det vigtigt at vide, hvad brugerne mangler at afbetale på værket, og hvilke udgifter der er ved at producere varmen. De to elementer afspejles nemlig direkte i taksterne.

Forsyningen har selv ved Varmeforeningens hjælp påvist, at VF-regnskaber ikke er lavet i årene 2000-2008. Det har Energitilsynet også konstateret. Vi ved altså, at revisor og selskabets ledelse ved fremstilling af åbningsregnskabet ikke havde VF-regnskab eller øvrige oplysninger om afbetalingen af det tidligere værk. De havde derfor ikke belæg for at tro, at der udestod en afbetaling på 12,2 millioner kroner, da de skrev åbningsregnskabet. Alligevel blev værdien af ledningsnettet opvurderet, og revisor og ledelse oplyste, i strid
med sandheden, at det var denne værdi, som brugerne manglede at betale i henhold til VF-regnskabet. Vel at mærke et regnskab, som ikke eksisterede, fordi det ikke blev lavet i mange år. Men en formålstjenlig henvisning, fordi regnskaberne dermed heller ikke er blevet indberettet til Energitilsynet. Energitilsynet kunne derfor ikke konstatere tyveriet, tryllekunsten, uregelmæssigheden eller tilegnelsesforsøget – alt efter smag.

Susan Münster svarer behændigt, når hun som reaktion på Blendstrups indlæg skriver, “at dette har vi naturligvis ikke haft i sinde”. Her taler hun imidlertid om hensigten, men ikke om resultatet for brugerne, hvis gælden på de 12,2 millioner kroner ikke var blevet opdaget og bremset af Varmeforeningen. Her rammer Blendstrups indlæg plet. Det ville ganske rigtigt have været slet og ret tyveri af brugernes penge. Opvurderingen af ledningsnettet og den deraf opståede brugergæld kan hverken forklares i regnskaber eller bortforklares med en hensigt.

Til gengæld kræver det en forklaring til brugerne. Hvilke konsekvenser har det, når kommunens revisor afgiver urigtige oplysninger? Hvordan kan brugerne være sikre på, at der ikke en anden gang med revisors og selskabsledelses mellemkomst tilskrives brugerne en anden udokumenteret gæld? Og hvilke konsekvenser skal det have for den fremtidige ledelse og bogføring i St. Merløse Varmeværk?

Jan Koed
Talsmand for Varmeforeningen i Store Merløse
Holbækvej 23
4370 Store Merløse

Skriv et svar