26. april 2024

Lørdag den 27. maj 1967 blev den 33-årige lærerinde Bente Petersen fundet dræbt i sin lejlighed på Brogade 7 i Holbæk.

Bente Petersen blev fundet liggende på ryggen i sin seng i en blodpøl. Hun var blevet stukket 16 gange med en kniv, inden drabsmanden havde skåret halsen over på hende.

Kriminalpolitiet anholdte kort efter en 44-årige mandlig kollega til den dræbte, og sigtede ham for drabet, som politiet mente var begået i affekt. Han blev dog løsladt igen den 11. august på baggrund af manglende beviser.

Siden da har det bestialske drab på Bente Petersen ligget uopklaret hos politiet. Men onsdag oplyste Midt- og Vestsjællands Politi, at man nu genoptager sagen på baggrund af nye tekniske muligheder med DNA-spor.

Optimisme hos drabsefterfoskerne

Leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Midt- og Vestsjællands Politi, Ove Pedersen forklarer:

– Teknikken til at sikre DNA materiale er blevet forbedret, og det er blevet muligt at få brugbart DNA ud af selv meget små mængder spyt eller andre biologiske, spor som en gerningsmand har efterladt.

– Hvis de spor vi sikrede dengang har været pakket og opbevaret rigtigt, er der en mulighed for, at vi kan finde nye spor, der kan lede os i retning af en gerningsmand, og kan vi sætte et navn på ham, kan han godt regne med, at vi kommer og henter ham, siger Ove Pedersen.


View Larger Map