Faldt i søvn bag rattet: 69-årig dræbt i færdselsuheld

En 69-årig mand døde på vej til sygehuset, efter han var blevet påkørt af en ung mand fra Holbæk. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.
En 69-årig mand fra Glumsø døde af sine kvæstelser efter et færdselsuheld på Skelbyvej i Næsby ved Glumsø.

Ulykken skete fredag eftermiddag klokken 15.50, da en 23-årig mand fra Holbæk, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – tilsyneladende faldt i søvn bag rettet og trak over i den modsatte vognbane og videre ud i rabatten. Her ramte han den 69-årige mand.

En lægehelikopter hentede den 69-årige for at flyve ham til sygehuset, men han døde undervejs.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man har sigtet den 23-årige for uagtsomt manddrab.

Skriv et svar