Butikstyv blev voldelig

En yngre mand blev voldsom, da han igår blev taget i butikstyveri i 7Eleven på Holbæk Station. Arkiv foto: Holbaekonline.dk
En yngre mand blev voldelig, da han i går blev taget i butikstyveri.

Tyveriet skete kort efter kl 15 i DSB-kiosken på Holbæk Station, hvor den unge mand stjal en Nestea.

En 53-årig, kvindelig butiksansat tilbageholdt butikstyven på vej ud af butikken og fik ham til at tilbagelevere den stjålne vare.

Butikstyven tog pludselig hårdt fat i den ansattes arm og det lykkedes derved tyven at slippe væk.

Politiet leder nu efter en dansk mand, 18-20 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, iført en mørkeblå strikket tophue, hvid jakke med vandrette striber i forskellige farver, mørke bukser og lyse sko.

Skriv et svar