26. april 2024

Politiet blev ved 21-tiden i aftes kaldt ud til Kalundborgvej, hvor en ophidset og beruset 28-årig nordmand nægtede at betale for en taxatur.

Det lykkede politiet at overbevise nordmanden om, at han skulle betale. Men betjentene skønnede, at han var så beruset, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev derfor taget med til politistationen, hvor han her til formiddag stadig lå og sov.