Arkivfoto: Rolf Larsen.
Der var drama til sidst, da Tuse IF’s Sjællandsserie-herrer fredag aften spillede ude mod Dianalund IF.
Første halvleg var forløbet målløs, indtil Mikkel Søemosegaard med et par minutter tilbage bragte Dianalund foran 1-0.
Selvom Tuse sad på meget af spillet, så var det først 20 minutter inde i 2. halvleg, at det lykkedes for gæsterne, at udligne til 1-1 på et mål af Patrick Larsen.
Længe så det ud som om, at det skulle ende uafgjort, men så kom der gang i spillet – og scoringerne. I 88. minut bragte Isak Ravn Olsen Tuse foran 1-2 og Thomas Gramkow Sitarz sørgede for udbygge til 1-3 til Tuse.
Men hjemmeholdet fik pyntet på resultatet, da det blev tildelt et straffespark som Lukas Larsen sørgede for at sende i nettet.
Tuse fik dermed 3 point med hjem fra første runde i Sjællandsserien.
