6. september 2026 08:04

Arkiv foto: Pixabay.com

Tølløse Fælled danner lørdag rammen om Tølløse Festival, hvor musik, aktiviteter og lokalt fællesskab er på programmet.

Festivalpladsen åbner klokken 13, og i løbet af dagen kan publikum opleve en række forskellige kunstnere.

På musikprogrammet er Jimmy og De Musikalske Legekamerater, Augusta Schackinger, Seebach Jam, Bermuda, Der-ud-a’, Trine & The Handsome Cowboys, Velkommen til Medina og Carl Knast.

Festivalen henvender sig til både musikelskere, familier, unge og lokale og bliver skabt af frivillige kræfter og lokalt engagement.

Ud over musikken vil der være en række aktiviteter på festivalpladsen. Her er blandt andet tombola, ansigtsmaling, spejderaktiviteter, fodbold, håndbold, gymnastik og kreative workshops.

Arrangørerne søger samtidig frivillige, der har lyst til at være med til at skabe festivalen og bidrage til arrangementet.

Leave a Reply