Foto: Morten Sundgaard / Skadestedsfotograf.dk
Brandvæsen og politi rykkede fredag eftermiddag ud til en mindre naturbrand i Havevang i Holbæk.
Alarmen indløb klokken 13.24. Ifølge politiet var der gået ild i en græsskråning, efter at nogle bomberør var blevet affyret og efterfølgende smidt i græsset.
Da brandvæsenet nåede frem, var branden enten slukket eller gået ud af sig selv. Indsatsen blev derfor begrænset til en hurtig efterslukning.
Mens brandvæsenet arbejdede på stedet, blev der igen affyret fyrværkeri i forbindelse med, at en studentervogn kørte fra området.


















