9. august 2026 15:54

Absalonskolen. Foto: Rolf Larsen.

Skolefraværet er alt for højt i Holbæk Kommunes folkeskole – og det vil kommunen nu gøre noget ved med et nyt og drastisk tiltag.

Andelen af elever med over 10 procent fravær ligger over landsgennemsnittet og selvom man allerede sidste år snakkede om, at gøre noget ved det høje fravær og iværksatte forskellige indsatser, så er Udvalget for folkeskole og fritid kommet frem til, at der skal nytænkes, hvis man vil nedsætte fraværet.

Et hurtigt arbejdende udvalg, som blev nedsat i efteråret 2021, har nu fremlagt de tiltag, som skal få eleverne i Holbæk til at gå i skole. Et af dem er en fire dages skoleuge.

-“Vi ved, at børn og unge føler at de går i skole i mange dage om ugen og ved at nedsætte skoleugen til kun fire dage, kan vi imødekomme deres følelser”, siger formand for Udvalget for folkeskole og fritid Pershyj Bereznja til Holbaekonline.dk.

Men inden Holbæks skoleelever bryder ud i vild jubel, så er der et men:

For at kunne leve op til kravet om minimumstimer, som Undervisningsministeriet har fastsat, vil man i stedet forlænge de fire resterende skoledage.

-“Vi kan ikke gøre noget ved minimumskravet, men ved f.eks. at lade 2. klasse eleverne gå i skole til klokken 16.30 og 7. klasse eleverne gå i skole til klokken 19.00 eller 21.00 på nogle dage, kan vi opfylde de krævede timetal”, siger udvalgsformaanden.

På spørgsmålet om længere skoledage ikke vil få elever til at blive hurtigere skoletrætte og måske endda øge fraværet siger Pershyj Bereznja:

-“Rom blev ikke bygget på en dag, vi må evaluere tiltaget når det slutter 1. april næste år”.

Opdateret Kl. 23.55: Der er tale om en aprilsnar, tak til alle der legede med..

Leave a Reply