Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politi, brandvæsen og ambulance blev tirsdag formiddag sendt til en virksomhed på Rørvangsvej i Holbæk, hvor der var sket et kemikalieudslip.
Der var opstået læk i en beholder med kemi, og fire ansatte fik det skidt. De fire blev tilset af ambulancepersonalet.
Virksomhedens medarbejdere blev evakueret til en anden bygning, mens eksperster fra Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt og hjalp med at stoppe lækagen.
Ifølge politiet var der ikke på noget tidspunkt fare for de omkringboende.
