Sådan så det ud, da Derya Tamer (S) hængte plakat op til Kommunalvalget i 2021. Foto: Rolf Larsen.
Lørdag middag starter en indædt kamp for at få de bedste pladser i lygtepælene for kommunal- og regionrådsvalgets kandidater.
Regler siger, at valgplakaterne må hænges op kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen. Ved dette valg vil det sige den 25. oktober.
Men allerede nu kan man se kandidaternes kontrafej i bybilledet. Nogle kandidater kan ses på de store reklamer på busserne, andre kigger på os i stor størrelse fra deres biler. Nogen har allerede – helt lovligt – deres valgplakater hængene på privatområde, men så de kan ses af forbipasserende.
Men fra lørdag middag – og senest til otte dage efter valget, dvs. den 26. november ved døgnets afslutning, såfremt reglen overholdes, vil vi kunne se mange flere kandidater smile ned til vælgerne fra hegn, lygtepæle og hvad der ellers kan hænges plakater i.


