
Foto: Rigspolitiet.
En 89-årig kvinde fra Vipperød blev onsdag formiddag udsat for bedrageri.
To mænd bankede ved 11-tiden på hjemme hos kvinden og fortalte, at de var fra banken. De ville have kvinden til at udlevere sit dankort, da det krævede en ny PIN-kode. Mændene ville tage kortet med og returnere det en uge senere, når kortet havde fået ny kode.
Kvinden udleverede kortet og det lykkedes mændene at hæve 11.500 kroner i en hæveautomat, inden kvinden fik banken til at spærre kortet.
Mændene beskrives som:
A: 20-25 år, 180 cm og spinkel af kropsbygning.
B: 40 år, 180 cm og spinkel af kropsbygning.