17. marts 2025

Foto: Rigspolitiet.

Politiet søger vidner til et voldeligt optrin på en fodboldbane ved Brunhøjstien fredag eftermiddag, hvor en mand blev snittet i låret.

Klokken 15.20 kontaktede en forbipasserende politiet og fortalte om optrinnet. Vidnet kunne også fortælle, at den ene mand havde en kniv i hånden.

Politiet kørte hurtigt frem til stedet, men da var alle stukket af fra stedet.

Patruljen kørte en tur i området, men fandt ikke frem til nogen af de involverede parter.

Da politiet kontaktede skadestuen fandt politiet frem til en 20-årig mand fra Holbæk, som var blevet behandlet for at snitsår i låret. Han ønskede ikke at bidrage til sagens opklaring, så politiet søger nu vidner i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Leave a Reply