16. juli 2026 00:34

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Politiet standsede kort før klokken 21 en bil på Hovedgaden i Svinninge.

Det viste sig at bilens fører, en 45-årig mand fra Holbæk, var påvirket af både cannabis og kokain. HAn blev derfor sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

I bilen fandt politiet 41,3 gram cannabis, og det fik patruljen til at beslutte sig for at ransage mandens adresse. Her fandt politiet et ulovligt luftgevær, to butterflyknive og 0,66 gram amfetamin og 100 cannabisfrø. Patruljen beslaglagde fundene.

Manden er sigtet for de forskellige lovovertrædelser og vil få sagen afgjort på et senere tidspunkt.