15. marts 2025

Holbæk har sin egen pride, men der er fortsat unge som føler sig utrygge og udsat for had. Billedet her er fra Holbæk Pride i 2024. Foto: Michael Johannessen.

Lev og Lad Leve inviterer i samarbejde med Holbæk Pride, Ungehuset Lucerna og Socialudvalget i Holbæk Kommune til borgermøde for at sætte fokus på had mod LGBTQ+ personer, udfordringer og løsninger.

Hver eneste dag udsættes LGBTQ+-personer for utryghed, mistrivsel, had og vold i Danmark. En lokal indsamling af eksempler viser, at had og utryghed også findes i Holbæk.

I en pressemeddelelse  fra arrangørerne af borgermødet fortæller en ung LGBTQ+person: “I folkeskolen sagde folk, at jeg skulle brændes på et bål, hænge mig selv, skyde mig selv eller bare dø. De truede decideret med at gøre det for mig, hvis jeg ikke gjorde det selv”.

På borgermødet belyses lokale udfordringer og samle inputs til hvordan Holbæk kan blive endnu tryggere.

Brug for handleplan

I byer som København, Odense og Aarhus har man lavet LGBTQ+handleplaner og sådan en mener Lev og Lad Leve og Holbæk Pride også Holbæk Kommune skal have.

Vives kortlægning ‘Trivsel og mental sundhed blandt LGBT+-unge’ og den peger på, at LGBTQ+unge mistrives i højere grad uden for hovedstaden.

En LGBTQ+handleplan skal gøre det tryggere og styrke trivslen for LGBTQ+personer i kommunen.

Oplæg, fællesspisning og workshops

Borgermødet finder sted tirsdag den 18. Marts kl. 16-19 hos Lucerna, Ahlgade 3F i Holbæk. Der vil bl.a. være taler og oplæg fra bl.a. Holbæk Pride, Lev og Lad Leve, LGBT+ Danmark, lokal LGBTQ+-person, Jakob Villadsen, formand for Socialudvalget, samt samtale med politikere fra kommunalbestyrelsen. Eftermiddagen afsluttes med fællesspisning og workshops, hvor deltagerne får mulighed for at dele erfaringer og idéer til løsninger.

Tilmelding til borgermødet kan ske her: https://forms.gle/wGjLaYFP1U93RHBV9.

Leave a Reply