16. juni 2024

Foto: Søren Friberg / Fribergphotography.com.

Lørdag fejrede Svinninge IF sit 100 års jubilæum med et stort og flot arrangement, som varede hele dagen og bød på både motionsløb, masser og fodbold og hyggeligt arrangement i hallen.

Fodboldfest

I forbindelse med lørdagens jubilæum var der rig mulighed for at se fodbold.

U15-drengene leverede en seværdig kamp, da de tog imod Herlufsholm GF. Lucas Witthoft lagde ud med et mål efter et kvarts spilletid og bragte dermed Svinninge foran 1-0.

Leon Thanush Thavarajah udlignede i 22. minut for Herlufsholm.

Svinninge var ivrige og i 31. minut bragte holdet sig igen foran, da Niclas Sommer scorede til 2-1.

Føringen holdt dog ikke længe, for minuttet efter scorede Herlufsholms Asbjørn Jakobsen.

I 62. minut lykkedes det så for gæsterne at komme foran, da Bertram Larsen sendte bolden i Svinninge målet til 2-3.

Svinninge kunne have reduceret på straffespark i 70. minut. Men desværre kiksede det for Nicklas Sommer.

Kampen sluttede 2-3 til gæsterne fra Herlufsholm GF.

Svinninges kvinder havde besøg af Nykøbing IF.

Her sørgede Jule Ryberg for tre mål og flot 3-1 føring inden pausen, før gæsterne fik rykket sammen og scorede tre mål til slutresultatet 3-4 i Nykøbings favør.

Bagefter var Svinninge herres 2. hold, der spiller i Serie 4B, på banen mod Gevninge IF i en kamp, som endte uafgjort 2-2.

Svinninges 1. hold leverede en sand målfest, da de var på banen mod Raklev. Den kamp kan du læse meget mere om i artiklen Serie 3: Svinninge slog Raklev i målfest

Motionsløb og legeland

Næsten 200 løbere – store som små – havde valgt at deltage i dagens motionsløb, som var arrangeret i samarbejdemed Charity7Summits. Løbet bød på ruter fra 2,5 km børneløb til halvmaraton for de voksne. Der var selvfølgelig en flot Svinninge IF-medalje til alle der kom i mål.

Tilbage på pladsen var der også sørget for legeland, så der var noge for alle børnene.

Lørdagens jubilæums sluttede af med arrangement i hallen med hygge og spisning og hvor bl.a. Holbæk Kommunes Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen holdt tale.

Billederne herunder er taget af Søren Friberg og du kan se mange flere billeder fra dagen på Fribergphotography.com.

Leave a Reply