4. oktober 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Holbæk B&I har måttet indse, at niveauet ikke er til en plads i 2. division, selvom fredagens kamp mod topholdet Frem viste et Holbæk-hold, der – i perioder – godt kan bide skeer med puljens tophold.

Frem lagde pres på fra starten og allerede efter få sekunder kunne det være endt med scoring til gæsterne, da Holbæk lavede en fejl og Frem havde en angriber fri. -Heldigvis for hjemmeholdet fik Holbæks keeper reddet situationen ved at sende bolden til hjørne.

Gæsterne fortsatte presset og havde flere gode muligheder, men først eftter 11 minutters spil lykkedes det gæsterne at komme foran, da Salieu Drammeh bragte Frem foran 0-1. 

Kort efter havde Alexander Knaack en god chance for at udligne efter Frems keeper havde sendt bolden direkte ud til Knaack, som sendte en langskud tæt forbi Frem-målet.

Presset fra frem lettede og Alexande Knaack havde igen en god chance en halv time inde i kampen. Han sendte bolden mod målet, men Frems keeper reddede den.

Det sidste kvarter inden pausen havde begge hold chancer, bl.a. havde Holbæk to frisparksituationer, der dog ikke endte i scoring.

Efter pausen blev Holbæk mere offensive, og fik flest chancer, der dog endten gik over eller forbi målet.

I 77. minut kom det tumult der endte i et gult kort til både Holbæks Christoffer Blond og Frems August Andersen.

Kort efter fik Frem en god chance, der dog blev sendt til hjørne. 

I 80. minut scorede Egzon Zeqiri kampens andet mål og sikrede dermed Frem en 0-2 sejr.

Holbæks næste kamp spilles søndg d. 2. juni kl. Kl. 13.00 hvor modstanderen er Avarta. Kampen spilles på Tømrermester Tim Jensen Park i Rødovre.

365Sport.dk

Leave a Reply