2. december 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 17-årig ung mand blev tirsdag aften overfaldet ved roklubben på Kalundborgvej i Holbæk.

Den 17-årige, der er fra Holbæks vestlige opland, skulle ifølge vidner have fået flere spark i hovedet af en gruppe ikke identificerede personer.

Den unge mand blev bragt til sygehuset til behandling for sine skader.

I forbindelse med sagen hører politiet gerne fra vidner, som har set noget. Politiet kan kontaktes på telefon 114.