Et par lokalbetjentes indkøbstur endte med tilfangetagelse af en butikstyv.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
De to betjente var tirsdag eftermiddag ved 15.30-tiden forbi et supermarked på Tåstrup Møllevej for at købe lidt forplejning til sig selv og lagdei den forbindelse mærke til en mand, som ikke så ud til at ville i kontakt med politiet.
Betjentene valgte derfor at blive i nærområdet, og det viste sig at være en god ide, for kort efter modtog de en melding om, at en mand netop havde begået butikstyveri på stedet.
De to betjente fik hurtigt løbet manden op. Der var tale om en 28-årig mand fra Holbæks sydlige opland, som erkendte tyveriet. Det viste sig, at han tilsyneladende havde begået butikstyveri flere gange i det pågældende supermarked.
Udover en sigtelse for butikstyveri blev manden også sigtet efter knivloven fordi han havde en kni i lommen.