27. juli 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 23-årig mand blev ramt af en bakkende personbil i forbindelse med tumult på en parkeringsplads i Vestergade i Holbæk.

Episoden fandt sted ved halv tre-tiden natten til søndag.

En kvinde råbte af bilens fører, at han skule slappe af, da hun vurderede, at hans kørsel var lige frisk nok. Det fik føreren af bilen til at bakke hen mod kvinden, der dog, sammen med flere andre, nåede at flytte sig. Men det gjorde en 23-årig mand ikke og han blev ramt af bilen og skubbet omkuld. Ifølge politiet slap den 23-årige tilsyneladende fra påkørslen uden større skader.

Føreren af bilen kørte derefter fra stedet.

Politiet fandt senere på natten bilen efterladt på Svinningevej med et hul i bagruden.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man nu efterforsker sagen videre.

Leave a Reply