2. maj 2024

Foto: Rigspolitiet.

Fredag aften ved 18-tiden skete et færdselsuheld på Stenlillevej i Ugerløse.

En 18-årig mand mistede herredømmet over sin bil, der fortsatte ud på en mark, hvor den lagde sig om på siden.

Da en politipatrulje kom frem til stedet blev den 18-årige testet med et alkometer, som viste, at han havde en promille over det tilladte. Han blev derfor taget med til udtagning af en blodprøve.

Den unge mand vil høre nærmere fra politiet om sin sag på et senere tidspunkt.

Leave a Reply