Lørdag mødte Tuse IF og Såby Fodbold hinanden på kunstgræsbanen i Undløse i Sjællandsserien.
Efter 14 minutter bragte Mads Nymann Tuse foran 0-1 på et langt skud.
Med fem minutter tilbage af første halvleg lykkedes det Såbys Mathias Johansen at udligne til 1-1.
De sidste 20-25 minutter af kampen blev der gået til den, og dommer Lars Kulle fik uddelt flere gule kort og ti minutters udvisninger til begge hold. Mod slutningen havde Såby således to mand – Sebastian Kusk og Mads Olsen – ude, og trods et par gode chancer, lykkedes det ikke Tuse at udnytte overtallet og score flere mål.
Selvom det altså endte med uafgjort, så kan Tuse bryste sig af at være ubesejret i de sidste syv kampe.
Tuse IF’s næste kamp er ude mod topholdet Nykøbing FC. Den spilles søndag d. 7. april kl. 12.00.