13. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

Det lykkedes en bedrager, at overtale en 85-årig kvinde til at udlevere sit dankort med tilhørende kode.

Kvinden var forinden blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra banken. Han bad kvinden aflevere dankort og kode til en mand, som ville komme til hendes bopæl. Efterfølgende blev der hævet 15.000 kroner på kortet.

Da kvindens pårørende fik kendskab til bedrageriet, sørgede de for at få kortet spærret og den 85-åriges datter ringede torsdag aften og anmeldte episoden til politiet.