22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Onsdag aften klokken 21.35 skete et færdselsuheld på Ringstedvej i Mørkøv, da en 47-årig mandlig bilist faldt i søvn under kørslen.

Manden påkørte en lygtepæl, et skilt og til sidst et plankeværk, før bilen holdt stille.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor det, ifølge politiet, kunne konstateres, at manden var sluppet uskadt fra uheldet.

Hans bil kunne derimod ikke køre videre og blev nødflyttet væk fra stedet.

Kommunen blev underrettet om skader på lygtepælen og skiltet, og ejeren af plankeværket blev underrettet om skaderne, som vil blive håndteret via forsikringen.