22. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 19-årig mand fra Jyderup slap for en sigtelse for vold efter han slog omkring sig på et værtshus på Hestetorvet i Roskilde tidligt søndag morgen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man kort efter klokken halv seks  blev tilkaldt til stedet efter den 19-årige havde havde råbt af de andre gæster og forsøgt at komme i slagsmål. Han havde slået omkring sig og ramt flere tilfældige, men ingen var kommet noget til. Herefter havde han puffet til en vagt, hvorefter han forlod stedet.

Det lykkedes kort efter politipatruljen at finde den unge mand på Roskilde Station.  Han blev anholdt og taget med til afhøring. Da ingen ønskede at anmelde ham for vold, blev han sigtet  for overtrædelse af restaurationsloven ved at være voldelig på værthuset. Han fik desuden et forbud mod at komme på værthuset i to år.