9. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 79-årig kvinde fra Regstrup udleverede kreditkort og koder til en mand efter hun var blevet ringet op af en mand, som sagde han ringede fra Danske Bank.

Det var pårørende til den 79-årige, som mandag kl.14.40 anmeldte episoden til politiet.

Episoden havde fundet sted ca. en time før anmeldelsen. Her havde en mand ringet til den 79-årige og udgivet sig for at være fra Danske Bank og fortalt kvinden, at hendes kreditkort skulle spærres på grund af et hackerangreb.

Kvinden udleverede herefter både kort og koder til en mand, som mødte op ved hendes hjem.

Da banken spærrede kvindens kort, var der allerede blevet hævet penge.

Manden der mødte op for at hente kvindes kort beskrives som: Mellemøstlig af udseende, 30-39 år, 175-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: stor guldring på venstre hånd, brune øjne, Iført: sort jakke, jeans.