12. december 2024

Lars Qvist (A). Foto: Holbæk Kommune.

Der sker en rokade i et par af udvalgene i kommunalbestyrelsen, når Christina Krzyrosiak Hansen vender tilbage fra barsel 1. marts.

Det fremgår af dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet onsdag d. 28. februar, som på mødet skal godkende rokaden.

Udover den automatiske tilbagerulning af udvalgsrokader som er sket som direkte følge af barslen, så vil der også ske ændringer i Økonomiudvalget og Socialudvalget.

Lars Qvist (A), der har fungeret som borgmester under Christina Krzyrosiak Hansens barsel, ønsker samtidig at udtræde af økonomiudvalget og Mogens Justesen (A) ønsker at udtræde af Socialudvalget.

Lars Qvist indtræder i Socialudvalget og den ledige plads i Økonomiudvalget besættes så af Christina Hvass Hansen (A).