2. december 2024

Foto: Sparekassen Kronjylland.

Sparekasse Kronjyllands afdeling i Holbæk har fået tre nye medarbejdere.

Michelle Klevig Glyng, 35 år, er ansat som kunderådgiver Sparekassen Kronjyllands afdeling i Holbæk. Hun har 15 års erfaring som rådgiver i Holbæk med sig og dermed kender hun området og dets muligheder rigtig godt. Michelle glæder sig over at komme til Sparekassen Kronjylland, hvor hun som rådgiver kan afsætte den nødvendige tid til at komme tæt på kunderne og få et godt kendskab til den enkelte kundes ønsker, behov og muligheder.

Privat bor hun ved Holbæk samme med sin mand og deres børn.

Dorthe Schultz, 52 år, er ansat som erhvervsrådgiver i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Holbæk. Dorthe har gennem en årrække arbejdet som erhvervsrådgiver i Holbæk og har således et godt kendskab til byens erhvervsliv generelt såvel som til specifikke virksomheder. Hun har løbende uddannet sig og har blandet andet taget en uddannelse som business- og life-coach. Dorthe har dermed ekspertise ud over det rent bank-faglige, som hun kan gøre brug af, når hun skal give råd til og være sparringspartner for virksomhedsledere.

Privat bor Dorthe i Kirke Hyllinge sammen med sin mand og deres to yngste børn. Når hun har fri holder hun sig i form med fitness og dans og så synger hun gospel sammen med en flok tidligere kolleger.

Albert Rostrup Johansen, 25 år, er ansat som kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Holbæk. Albert har tre års erfaring med sig og han har allerede taget fat på opgaverne i sit nye job; Det handler om at rådgive kunderne, at finde de løsninger, som passer til den enkelte kunde, så kunden får mest muligt ud af sine økonomiske muligheder. Sammen med sine kolleger skal han også være med til at tiltrække flere kunder til afdelingen.

Privat bor Albert i Svinninge sammen med sin forlovede og deres søn. Fritiden bruger han sammen med sin familie og han bruger også en hel del tid på at renovere deres hus.